Traditioner

Vi er en børnehave, der vægter forskellige traditioner højt. Vi holder sommerfest, bedsteforældredag, julefest og andre spændende ting. Vi har også nogle i løbet af året arbejdsdage, og som forælder til et barn i Lundsbjerg Børnehave er der tradition for at deltage i arbejdsdagene.

Fødselsdag

Når der er fødselsdag, hejser vi Dannebrog og fejrer barnet. Fødselsdagen kan holdes i børnehaven, hvor barnet kan have noget med til at dele ud på sin stue. Under festlighederne synger vi fødselsdagssang og ”fyrer raketter” af.

Fastelavnsfest

Fastelavn er en farverig dag i Lundsbjerg børnehave, hvor børn og voksne kommer udklædte. Vi slår katten af tønden og får slikposer og fastelavnsboller.

Vi har tradition for, at de ældste børn går på plejehjemmet og holder fastelavnsfest samt slår katten af tønden, sammen med hjemmets beboere.

Storegruppefest

Storegruppen arrangerer en fest for resten af børnehaven.

Sommerfest

Inden sommerferien holder vi en sommerfest. Forældrene har picnickurv med, som bliver spist bagefter.

Samtidig arrangerer lokalforeningen forskellige aktiviteter for børnene.

Bedsteforældredag

Om efteråret inviterer vi alle ”bedsterne” til åbent hus. Vi byder på kaffe og boller, og vi synger sange. Bagefter er der mulighed for at vise sine bedsteforældre, hvor man leger henne til hverdag.

Julefest

Lokalforeningen inviterer børn og forældre til julefest i december. Vi danser om juletræet og får besøg af julemanden, som har lidt med til børnene i sækken. Der bliver serveret gløgg og æbleskiver..

Juleafslutning

En af de sidste dage inden vi går på juleferie, samles vi i salen, synger julesange og får besøg af julemanden. Bagefter spiser vi risengrød med juleøl til.